Maveballon tilskud

Der ydes generelt ikke tilskud til behandling med maveballon via det offentlige. Med en stigende andel af Danmarks befolkning med et BMI over 27, er der heller ikke noget der tyder på, at det vil blive et tilbud i nærmeste fremtid. Aktuelt er der heller ingen forsikringsselskaber, som yder tilskud til selve maveballonen.

Det betyder dog ikke, at det er umuligt at få tilskud til et forløb med maveballon, som hos alle seriøse udbydere inkluderer diætvejledning. Er man medlem af sygesikringen ”Danmark” kan man årligt få 1000 kr. dækket af diætistudgifterne. Har man en sundhedsforsikring er man endnu bedre stillet og kan ofte få dækket alle diætistudgifterne. Dvs. man kan opnå en besparelse på flere tusinde kroner på sit maveballonforløb.

Du skal være opmærksom på, at ovenstående tilskud kun er gældende, hvis der i forløbet benyttes kliniske diætister med autorisation fra Sundhedsstyrelsen.

Det kan anbefales, at du kontakter dit forsikringsselskab forud for behandlingen. Der kan f.eks. være krav om en bestemt BMI grænse (30 eller 35), som kan have betydning for netop din mulighed for tilskud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *